Valg af E væske: Sådan finder du den rette e væske

Hvis du er helt grøn med hensyn til e cigaretter, så er det helt naturligt at føle sig en smule overvældet og forvirret. For hvor skal man egentligt begynde? Du har måske allerede anskaffet dig det helt perfekte kit inklusive e cigarret, tank og oplader. Hvis dette er tilfældet, så er du allerede nået et godt stykke i den rigtige retning. Men hvad med e væske? Der findes jo bogstaveligt talt tusindvis af forskellige slags e væsker, så hvordan finder du så den helt perfekte væske til netop dine behov? Læs videre her, og få 3 gode tips.

1. Find en god smag

Du ved allerede hvad du bedst kan lide når det kommer til mad og drikke, så tror du måske også at du ved hvilke smagsvarianter du helt sikkert vil komme til at holde af. Her kan du godt tro om igen. E væske kan nemlig sagtens overraske dig noget så grundigt. Bare fordi du f.eks. holder af smagen af tobak, så er dette bestemt ikke ensbetydende med at du også vil komme til at holde af e væske med tobakssmag. Samgen er nemlig en kende anderledes end den”ægte vare”. Faktisk oplever mange tidligere rygere, at de i stedet holder mere af menthol og e væsker med frugtssmag. Det anbefales derfor at du prøver dig frem med et par forskellige væsker indtil du finder et par stykker som passer til dine smagsløg.

2. Vælg det rette nikotinindhold

En af de klokkeklare fordele ved e cigaretter fremfor almindelig tobak er, at du nu vil have langt større kontrol over dit nikotinindhold. Du vil med e væske nemlig have et rigtigt bredt spektrum at bevæge dig indenfor, så du med sikkerhed ikke vil komme til at vælge en e væske med enten et for højt eller lavt indhold af nikotin. Dette er især relevant, hvis du ønsker at kvitte smøgerne til fordel for e cigaretterne. Her drejer det sig nemlig om at finde et nikotinindhold, der i det store og hele kan matche det indhold du indtil videre har fået fra din tobak. Hvis du er forvirret over hvordan du konverterer nikotinindholdet fra tobak til e væske, så kunne du f.eks. følge disse overordnede tommelfingerregler, der kan hjælpe dig lidt på vej:

  • 12 – 18 mg: svarer til ca. 20 cigaretter om dagen.
  • 3 – 6 mg: svarer til ca. 5 – 10 cigaretter om dagen.
  • O mg: hvis du blot er på udkig efter smagsoplevelsen, og ikke afhængigheden.

3. Vælg den korrekte konsistens

For at gøre det hele endnu mere kompliceret, så kommer e væsker oven i købet også i forskellige konsistenser – fra tyktflydende til temmelig tyndtflydende. Det afhænger i høj grad af hvilken e cigarret du har anskaffet dig (eller planlægger at anskaffe dig). Dog spiller den ønskede mængde damp også en afgørende rolle. Her skal du især holde øje med det såkaldte VG-niveau i din e væske. For jo højere en VG-procent, jo kraftigere en damp vil din e cigarret nemlig producere. Dog bør du nok stile efter et VG-tal på højst 50%, hvis du ønsker at inhalere dampen.

Indlæg oprettet 147

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen