Leasing af bil er efterhånden gået hen og blevet en seriøst alternativ til at købe bil, hvilket der er adskillige gode grunde til. Dog findes der en hel del forskellige leasingtyper på det danske marked. For at hjælpe dig lidt på vej med at finde den perfekte leasingform, så får du her en lille oversigt over de væsentligste leasingtyper i Danmark.
Finansiel leasing
Denne første leasingtype indebærer, at du betaler ét større engangsbeløb ved indgåelsen af leasingaftalen, og hernæst et fast månedligt beløb indtil leasingaftalens udløb. Finansiel leasing kan i det store og hele bedst sammenlignes med at købe et køretøj på afbetaling. Du vil nemlig være forpligtet til enten at videresælge køretøjet eller selv købe bilen eller motorcyklen – til den i forvejen aftalte restværdi. Det der virkelig taler for denne leasingtype er, at du helt slipper for at bruge tusindvis af kroner på at betale den tårnhøje danske registreringsafgift. Til gengæld er du selv ansvarlig for alle udgifterne forbundet med køretøjet. Så det er naturligvis med at sætte plus overfor minus inden du vælger finansiel leasing som din foretrukne leasingaftale.
Operationel leasing
Operationel leasing fremtræder i dag som en af de bedste metoder til leasing af bil. Denne leasingtype minder om finansiel leasing, men adskiller sig dog på et par væsentlige punkter. Nok den mest attraktive forskel er, at man med operationel leasing vil få værkstedsbesøg, vedligeholdelse samt dækskift med i prisen. Operationel leasing er perfekt for dig, der ønsker dig det fulde overblik over de kommende udgifter, hvilket for mange får den til at fremstå som et langt bedre alternativ til finansiel leasing – hvor du som nænt skal dække alle de uforudsete udgifter selv. Til gengæld aftales der et fast kilometertal der skal overholdes, hvilket ikke er tilfældet med finansiel leasing. En anden klokkeklar fordel ved operationel leasing er, at det også er tilladt at skifte dit køretøj ud med en anden model – helt uden at du forpligter dig til at købe køretøjet. Faktisk findes der endda leasingfirmaer, der tilbyder operationel leasing på premiumbiler – og hvem har ikke lyst til at vise sig frem med en lækker Porsche i de varme sommermåneder?
Splitleasing
Splitleasing er som navnet antyder en delt leasingaftale mellem en virksomhed og den ansatte, og der er faktisk penge at spare for begge parter (og ikke mindst i skat). Med splitleasing så den ansatte nemlig kun for de kilometer vedkommende kører privat, hvorimod virksomheden kun slipper med en regning for de timer hvor køretøjet anvendes erhvervsmæssigt. Splitleasing kan vælges som enten finansiel eller operationel leasing – alt efter hvad der passer dig og din arbejdsgiver bedst.
Sæson leasing
Denne sidste leasingtype er en forholdsvis ny form for leasing af bil, hvor ens køretøj kun vil være indregistrering i nogle få måneder om året; og du vælger selvfølgelig helt selv hvilke måneder der passer dig bedst. Denne løsning er f.eks. helt perfekt, hvis du ønsker dig en premiumbil men ikke ønsker at hæfte for de årlige udgifter forbundet med en almindelig leasingaftale. Sæson leasing tilbydes selvfølgelig også som enten finansiel eller operationel leasing. Læs mere om leasing af bil, og se hvad der virker mest attraktivt til netop dit formål.