4 tips til at vælge et interiør, der passer til din stil

Vi danskere elsker interiør. Det er desværre nemt at fare vild i de mange stilretninger. Måske hører du til typen, der elsker lidt af hvert men finder det vanskeligt at binde det hele sammen til en højere enhed. Hvis dette er tilfældet, så er der hjælp at hente. Her er 4 gode råd til at vælge interiør, og finde din personlige stil.

Research, research, research

Internettet er første og sidste stop, når det kommer til at undersøge de forskellige tendenser indenfor interiør. Ved blot at foretage en simpel Google søgning vil du nu blive præsenteret for tusindvis af flotte forslag til den perfekte boligindretning. Hjemmesider såsom Pinterest er en sand guldgrube til at finde inspiration. Men lad endelig være med bare at søge på må og få. Brug udelukkelsesmetoden til at indsnævre de forskellige muligheder. Lav f.eks.også et farvekort med alle dine yndlingsfarver. Når du så har fundet de flotteste billeder, så er det blot med at sætte dem op overfor hinanden. Du vil nu hurtigt opdage, at du allerede nu har et langt tydeligere billede af hvad der ser godt ud og hvad der ganske enkelt ikke fungerer.

Lær begreberne at kende

Efter at have gennemtrævlet de forskellige hjemmesider i et stykke tid, så vil der uden tvivl være en del interiør begreber som du vil kunne nikke genkendende til. du vil f.eks. have helt styr på hvad Minimalisme egentlig er for en størrelse. Dette vil gøre dit research arbejde uendeligt meget nemmere.

Lad dig inspirere af de professionelle

Ved at lade dig inspirere af billeder fra boligbladene/hjemmesiderne, så kan man på mange måder sige at man får det hele serveret på et fad. F.eks. vil billederne i Bo Bedre vise dig et hjem interiør i dets helhed, og dette kan vise sig at være en uvurderlig hjælp for dig. Du vil nemlig på denne måde langt nemmere kunne se den røde tråd i et bestemt interiør, og du vil nu definitivt kunne vælge en hel del indretningsmuligheder fra. En anden fordel ved at følge denne metode er, at du vil kunne se hvordan det samme tema gentages fra køkken til dagligstue til soveværelse. Hvis du nu skulle føle dig tiltrukket af f.eks. et engelsk landsby tema, så har du hermed plantegningen lige ved hånden; og så er det bare med at føje et personligt flair til denne.

Sørg for at du kan leve i dit interiør

Når du så endelig har lagt dig fast på den stilart eller de stilarter som du syntes bedst om, så er det bare med at komme i gang. Du vil nu være en ekspert, når det kommer til interiør. Dog skal du huske, at selvom et interiør er det smukkeste i verden, så skal det stadig være til at leve i. Der er jo ikke meget ved at have et interiør i ren glas, hvis man har småbørn i huset.

Tænk dig derfor om, og sørg ikke mindst for at have det sjovt imens.

Indlæg oprettet 130

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen